Beijing 20 minusgrader senere.

Gensynet med hovedstaden i nord, som Beijing betyder på mandarin, var tiltrængt og dejligt. Trods det, at det er 5 uger siden jeg sidst var der, havde reduceringen med 20 varmegrader gjort sit indtog. Varmt undertøj, hue, handsker og skisokker måtte lånes eller anskaffes til de næste 7 dage. Generelt set var det spændende og utroligt smukt at se en by, med dens snedækkede templer, tage og træer, der gør sig godt under disse forhold, i modsætning til København med dets sjap og aggressive sneryddere. Nu har denne blog aldrig været tiltænkt de større skriftelige udredninger, men føler, at der er et par episoder og oplevelser der fortjener en forklaring/præsentation.

Som den opmærksomme læser måske allerede har opfattet, så blev turen forlænget med en dag, i modsætning til de beregnede 6. Dette skyldes til dels trafikkaos i Beijing Centrum (kom ca. 1.5 km. på 45 min.) samt, at jeg underligt nok ender op ved terminal 2 i stedet for 3'eren, som jeg gentagende gange havde vist den lokale chauffør med fingrene, på kort og skreget ind i hans lille hoved. Men 2'eren blev det altså! Efter en mindre dagsrejse til terminal 3 (BJ lufthavn er enorm) når jeg frem og kan konstaterer, at gaten er lukket og jeg kan derefter begynde at pusse min lange lange næse.

Hvis jeg selv skal sige det og det skal jeg jo, så har jeg været rimelig large og behersket overfor fænomenet "manglende kinesisk tænkning" Dette fænomen dækker en langt række områder som; rationale, logik, forklaringsmangel etc. Min kvote var inden mit BJ-besøg ved at være godt brugt op og det hjalp heller ikke på situationen, da det lokale Air China kontor prøvede at bilde mig ind, at en enkelt til HK kostede 2200 DKK!!! Aldrig før har jeg akkumuleret kræfter der har fik min brystkasse til at ligne en kampklar hanes. Aldrig før har jeg skabt mig så meget og talt en blanding af dansk-mandarin-og-engelsk og fået leveret mit budskab; "NU STOPPER F...... FESTEN!" Efter en længere dialog frem og tilbage (nogle ville mene monolog) spørger Frk. Kina, "Sir, do you speak Chinese?" Så ramte mit toneleje hidtil et uset niveau, der gjorde, at samtlige 8 medarbejdere, der var blevet stuvet sammen ind i glasburet, stoppede deres respektive arbejde, telefonsamtaler og skriveri. Lang historie kort, jeg fik en billet til 1200 DKK. til afgangen næste morgen. Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Derfor fik Even og jeg også muligheden for at nyde den lokale Peking and og et par drinks på det lokale Park Hyatt og det kan stærkt anbefales.
PS: Hold jer fra "Perfectly Manhattan" Der er tale om falsk dækkende titel.

Næste morgen, da jeg endelig havde fået boarding pass osv., sidder jeg ved gaten og venter på at komme ombord. Det skal lige siges, at Air China aldrig flyver til tiden, men kører fra gaten på slaget. Sjovt koncept...hvilket medfører, at man oftest sidder på en parallel bane til den hvor fly efter fly letter fra én efter én og under sig. Anyways, inden jeg går ombord lyder over højtaleren, en række klassiske klaverkoncerter. De sidste 15 minutter, har jeg Air China mistænkt for, at sætte deres "du-kommer-hjem-i-en-kiste-greatest" på. "Stykket" bestod af to, måske tre toner, som så blev spillet i en stille tempo, der oftest er blevet hørt i thrillers eller film noir-versioner, hvor hovedpersonen ligger for døden, imens den grædende elsker hulker og vræler ved dødslejet (I-I-I-a la Jaws) Dødsleje blev der ikke noget af fra min side, da jeg kom sikkert hjem og ikke lige foreløbelig udsigt til, at skulle flyve med Air China.