skip to main |
skip to sidebar
I disse mid-term-læsningstider fik jeg mig den anden dag et kulturelt chok af de større. Godt nok var jeg blevet advaret af mine forelæsere om snyd/kopiering/etc. og at det kunne have alvorlige følger, hvis dette blev opdaget. Efter at have overstået undervisning, stødte jeg på den kæmpe skærm der hænger i den centrale vandrehal, der til dagligt kører videopropaganda om livet på skolen og hvordan den gode studerende gør osv. Det er iøvrigt her, at jeg har min teori om, at det lokale dramahold har haft en finger med i spillet. Anyways, på ovennævnte skærm vises der så klip af rektor der uddeler håndmader/næver til to af de der sidst er blevet fanget i ugerningen, med efterfølgende tekst a la..."Det betaler sig ikke at snyde!" (Venligst oversat af min nye ven Jeremy. Det hedder han faktisk ikke. Han er døbt Hin Lun Feng. Mere om sjove navnevalg en anden god gang.) På sin vis er jeg fortaler for at håndhæve regler, på den ene eller den anden måde. Dog er jeg stadig i chok, over denne det 21. århundredes gabestok.
No comments:
Post a Comment