14.9.09

HOLI RAVIOLI!!!

I går tog vi til SOS - Season Opening Sunday på Shatin Racecourse. The Hong Kong Jockey Club er ejeren af begge væddeløbsbaner i HK og hestevæddeløb er den eneste lovlige spilleform i HK. Det betyder så også, at HK Jockey Club tjener en del og at det dermed gør dem til den største skatteyder (11,7%) og samtidig også den største velgørenshedsorganisastion i HK, med årlige 700 mio. DKK i donationer. De har bl.a. doneret store dele af det campus jeg bor på. (Billederne kommer en anden god gang.)


Hvor kommer så de penge fra? Da de som sagt har monopol går de lokale gong gongere AMOK....virkelig! Nu har jeg aldrig været til hestevæddeløb i DK, men ud af de 5 løb vi så, var gennemsnitspuljen pr. løb på små 12 mio. DKK!!!

I forlængelse af dette imposante væddeløbsanlæg, der har en kapicitet på 60,000 tilskuerer, finder man så en arena, der ville gøre størstedelen af de danske Superligaklubber grønne af misundelse. Her kan man så inspicerer hestene og ud veksle staldtips, imens krikkerne bliver trukket rundt i manegen.

Nu var jeg jo helt grøn indenfor denne ædle kunst i at spille på heste. Derfor var jeg lidt rådvild, da jeg skulle til at spille dagens madbudget op, på en af de firbenede. Derfor var min taktik, at kigge de lokale over skulderen. Da vi ikke helt taler samme sprog, både med hensyn til at hjælpe en ny i flokken og på den rent typografiske front, lykkedes det mig ikke, at blive klogere på de der fuldblodsarabere.


Hvad gør en klog mand så? Lader sin indre smagsdommer komme til sin ret og kigger på listen over deltagere. Her går det så op for mig, at gong gongere har fantasi! Valget var svært, men havde et svagt punkt for navnet Holi Ravioli, der heller ikke havde de bedste ods med sig. Jeg følte lidt at vi var i samme båd...vi begge kæmpede mod store og onde Jockey Club og så regnede jeg også med, at den kunne lide ravioli...for det kan jeg...


Desværre gik det ikke som planlagt for Holi Ravioli og jeg. Trods en fin start, blev den klemt inde på store dele af distancen af store og stygge Gunner Mac og dens arvefjende, Always Giggle. Det blev til en flot femteplads, på trods af ihærdig cheerleading fra undertegnede, (det gør de lokale sig åbenbart ikke så meget i...) resulterde det hele ud i, at jeg ikke skulle tage del i nogle af de mange millioner.





No comments:

Post a Comment